|
|
 |
FCI standard
SCHÆFERHUND
Oprindelsesland:
Tyskland
Klassifikation: FCI gruppe I - vogter - og
drivhunde, sektion 1: Hyrde og tjenestehunde.
Anvendelse: Alsidig brugs-, hyrde- og
tjenestehund.
Helhedsindtryk:
Schæferhunden er middelstor, let langstrakt, kraftig og
godt muskuløs. Knoglebygningen er tør og sener og bånd
er faste.
Vigtige målforhold:
Skulderhøjden er for hanner 60-65 cm, og for tæver 55-60
cm. Kropslængden er fra 10 til 17 % større end
skulderhøjden.
Væsen:
Schæferhunden skal i sit væsen være harmonisk,
nervefast, selvsikker, absolut frimodig og (når den ikke
er bragt i affekt) fuldstændig fredelig og samtidig være
opmærksom og let at føre. Den skal besidde mod,
kampdrift og hårdhed for at være egnet som ledsagehund,
vagt-, forsvars- og tjenestehund samt som
hyrdehund / vogterhund.
Hoved:
Hovedet er kileformet og svarer i størrelse til kroppen
(dets længde er ca. 40 % af skulderhøjden), uden at være
groft eller overdrevent langt. Hovedet som helhed virker
tørt og er moderat bredt mellem ørerne. Set forfra og
fra siden er panden kun let hvælvet, uden eller med kun
svagt antydet midterfure. Forholdet mellem
skalle og næseparti er som 50% til 50%. Skallens bredde
svarer omtrent til dens længde. Skallen bliver (set fra
oven) gradvis smallere fra ørerne mod næsen og går med
det skråt forløbende, ikke skarpt udformet stop over i
næsepartiet. Over- og underkæbe er kraftigt udviklede.
Næseryggen er lige og ønskes hverken
sadelformet eller hvælvet. Læberne er stramme, godt
sluttende og af mørk farve.
Næse:
Skal være sort.
Bid:
Skal være kraftigt, sundt og fuldstændigt (42 tænder
svarende til tandformlen). Schæferhunden har saksebid,
d.v.s at fortænderne som klingerne på en saks griber
over hinanden sådan, at overkæbens fortænder skærer ned
foran undertænderne. Tangbid, over- og underbid er fejl,
ligeledes for store mellemrum mellem tænderne (spredt
tandsstilling). Det er også en fejl, hvis fortænderne er
placeret i en ret linie. Kæbeknoglerne skal være
kraftigt udviklede for at give tænderne dybt fæste i
kæbebenet.
Øjne:
Middelstore, mandelformede, let skråtstillede og ikke
fremtrædende. Øjenfarven skal være så mørk som muligt.
Lyse, stikkende øjne ønskes ikke, da det skæmmer hundens
udtryk.
Ører:
Schæferhunden har middelstore stå-ører, der bæres rejste
og ensartede (ikke drejet ud mod siderne). De løber ud i
en spids og vender øre åbningen fremefter. Kipører og
hængeører er en fejl. Det er ikke en fejl, når ørerne
under bevægelse eller i hvilestilling bæres tilbagelagt.
Hals:
Halsen skal være kraftig, godt muskuløs og uden løs
halshud. Vinklen mellem hals og krop (vandret) er ca. 45
%.
Krop:
Overlinien forløber uden synlig afbrydelse fra halsens
ansætning over den veludviklede manke og den i forhold
til vandret ganske let faldende ryg, til det let
faldende kryds. Ryggen er fast, kraftig og velforsynet
med muskler. Lænden er bred, kraftigt udviklet og godt
muskuløs. Krydset skal være langt og let faldende
(ca. 23 % mod vandret), og går uden afbrydelse af
overlinien over i haleansatsen.
Brystet:
Skal være moderat bredt, underbrystet så langt og
markeret som muligt. Brystdybden skal udgøre fra 45 til
48 % af skulderhøjden. Ribbenene skal være moderat
hvælvede. En tøndeformet brystkasse er ligeså
fejlagtig som en fladribbet.
Halen:
Når mindst til haseleddet, dog ikke længere end til midt
på mellemfoden. Den har en noget længere behåring på
undersiden og bæres i en blød nedhængende bue. Når
hunden er opildnet og under bevægelse, bæres halen
højere, dog aldrig over vandret. Operative, korrigerende
indgreb er forbudt.
Forpart:
Forbenene er set fra alle sider lige, og set forfra
absolut parallelle. Skulderblad og overarm er lige lange
og er ved kraftig muskulatur fastlejret mod kroppen.
Vinkelen mellem skulderblad og overarm er ideelt 90°,
oftest dog op til 110°. Albuerne må hverken i stand
eller under bevægelse drejes udefter og lige så lidt må
de være indtrukne. Underarmene er set fra alle sider
lige og stillet absolut parallelt med hinanden, tørre og
med fast muskulatur. Mellemhånden har en længde på ca.
1/3 af underarmen og danner med den en vinkel på ca.
22°. Såvel for skråtstillet mellemhånd (over 22°) som
for stejl (under 20°) forringer brugsegnetheden,
især udholdenheden.
Poterne:
Er rundagtige, godt sluttede og hvælvede, med hårde, men
ikke sprukne trædepuder. Kløerne er kraftige og
mørkfarvede.
Bagpart:
Bagbenene er stillet let bagud, og set bagfra
parallelle. Over- og underlår er omtrent af samme længde
og danner en vinkel på ca. 120°. Køllerne er kraftige og
godt muskuløse.
Haseleddet:
Er kraftigt udviklet og fast, og mellemfoden stillet
lodret under haseleddet.
Bevægelse:
Schæferhunden er en traver. Lemmerne skal være afstemt
sådan efter hinanden i længde og vinkling, at hunden
uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet
frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende
fremgreb med forbenet. Enhver tendens til overvinkling
af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed
brugsdygtigheden. Ved korrekte bygningsforhold og
vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber
lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og
ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt
og halen let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt
trav en blødt svungen og ubrudt ryglinie fra ørespids
hen over nakke og ryg til halespids.
Hud:
Huden er (løst) tilliggende, uden dog at danne folder.
PELS:
Hårlag:
Schæferhundens korrekte hårlag er stockhår med underuld.
Dækpelsen skal være så tæt som muligt, lige, grov og
fast tilliggende. På hovedet, herunder indvendigt i
ørerne, på forsiden af benene, på poter og tæer er
pelsen kort, på halsen noget længere og kraftigere. På
bagsiden af benene er pelsen længere ned til håndrod
hhv. haseled, og på lårenes bagside danner den moderate
bukser.
Farve:
Sort med rødbrune, brune, gule til lys grå aftegninger.
Ensfarvet sort eller grå, hos grå hunde mørkere
schatteringer. Sort sadel og maske. Ubetydelige, hvide
aftegninger på brystet såvel som meget lyse indersider
af benene er tilladte, men uønskede. Næsen skal hos alle
farvevarianter være sort. Manglende maske, lys eller
stikkende øjenfarve, såvel som lyse til hvidlige
aftegninger på brystet og indvendigt på benene, lyse
kløer og rød halespids, bedømmes som pigmentsvaghed.
Underulden har let gråtone. Farven hvid er ikke tilladt.
Størrelse, vægt:
Skulderhøjde, hanner 60-65 cm, vægt 30-40 kg tæver 55-60
cm, vægt 22-32 kg
Testikler:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i
pungen.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som
en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i
nøje forhold til afvigelsens omfang.
Alvorlige fejl:
Afvigelser fra den foran beskrevne racestandard, der
forringer brugsegenskaberne:
Ørefejl:
For lavt ansatte ved hovedets sider, kipører,
indadstillede ører, bløde ører Betydelige pigment
mangler. Stærk mangelfuld fasthed i bygningen.
Tandfejl:
Enhver afvigelse fra saksebid og fra tandformlen,
medmindre der er tale om en diskvalificerende fejl.
Diskvalificerende fejl:
Væsenssvage, bidske eller nervesvage hunde
Hunde med påvist svær HD
Monorchide og kryptorchide, såvel som hunde med tydeligt
uens eller mangelfuldt udviklede testikler.
Hunde med skæmmende øre- eller halefejl
Hunde med misdannelser
Hunde med tandmangler i følgende tilfælde:
en p3 plus yderligere en tand, eller en hjørnetand,
eller en p4, eller - en m1 eller m2, eller tre eller
flere manglende tænder.
Hunde med kæbefejl:
overbid på 2 mm og derover,
underbid,
tangbid for samtlige fortænder.
Hunde med mere end 1 cm over- eller understørrelse
Albinisme
Pelsfarven hvid (også selv om øjne og kløer er mørke)
Langstockhårede d.v.s. med lang, blød, ikke fastliggende
dækpels med underuld, faner på ører og ben,
buskede bukser og busket hale med fane på undersiden
Langhårede, dvs. med lang, blød, dækpels uden underuld,
oftest skilt langs midten af ryggen, faner på
ører, ben og hale.
Standarden udgivet af FCI den 30. august 1991.
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité,
februar 1992.1
|
